Figur 1
Udviklingen i Grønlands eksport- og importkvote
Kilde: Grønlands Statistik
EKSPORT- OG IMPORTKVOTE
Figur 1 viser import- og eksportkvoten. Kvoterne beregnes som eksporten og importen i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet er et mål for Grønlands afhængighed af omverdenen. Grønland har en ensidig produktion og en alsidig efterspørgsel. Derfor er det nødvendigt at have en stor samhandel med omverdenen.
Frem til 1990 lå eksportkvoten på et niveau omkring 45 pct. Siden er eksportkvoten gradvist reduceret og lå i 2007 på ca. 17 pct. Den faldende eksportkvote hænger sammen med en stigende samfundsproduktion og faldende priser på som er rejer Grønlands vigtigste eksportartikel.
Importkvoten var høj frem til 1985, hvor den toppede med 72 pct. Herefter faldt importkvoten frem til 2001. Frem til 1985 skyldes den høje importkvote delvist store investeringsprogrammer og forhøjede oliepriser på verdensmarkedet. Den første oliekrise i 1973-74 forhøjede verdensmarkedsprisen på råolie med flere hundrede procent i løbet af få dage. I 1970-80, hvor den anden oliekrise fandt sted, steg prisen yderligere. Det betød, at olieafhængige lande uden olieproduktion oplevede pludselige skift i importværdien af olie trods et uændret forbrug af olie. Efter 1985 skyldes den faldende importkvote først og fremmest opbremsningen i det indenlandske aktivitetsniveau, men også etableringen af Nuuk Imeq A/S, der producerer drikkevarer lokalt.
Import og eksport i hovedtal
Bortset fra fiskeri- og fangstproduktion fremstilles der kun få varer i Grønland. Det betyder, at importen stort set omfatter alle varer, der anvendes til forbrug i husholdninger, erhvervsvirksomheder, institutioner samt investeringer.
Figur 2
Importen fordelt på varer 2009
Anm.: Tallene for 2008 er foreløbige.
Kilde: Grønlands Statistik
Importen fordelt på varegrupper kan ses i Figur 2. Den overvejende del af varerne, knapt 67 pct., importeres fra Danmark. I den samlede import fra Danmark indgår også varer fra andre lande, der er importeret via Danmark. Flere detaljer om fordelingen af importen på lande fremgår af Tabel 3.
Den helt overvejende del af del af Grønlands eksport af varer består af fisk og skaldyr med 88 pct. Den enstrengede eksportstruktur gør økonomien særlig afhængig af den internationale prisudvikling. I de senere år er guld og olivin dog begyndt at spille en vis rolle i Grønlands eksport.
Figur 3
Eksporten fordelt på varer 2009
Anm.: Tallene for 2009 er foreløbige.
Kilde: Grønlands Statistik
I 2009 udgjorde den samlede eksport til Danmark 87 pct. En betydelig del af eksporten af fisk og skaldyr sker til Danmark med henblik på videreforarbejdning og efterfølgende eksport til andre lande, hvoraf de vigtigste er Japan og Storbritannien.
Figur 4
Udviklingen i eksporten af skalrejer i mængde og gennemsnitlig eksportpris for skalrejer. 1981=100
Anm.: Tallene for 2006, 2007, 2008 og 2009 er foreløbige.
Kilde: Grønlands Statistik
Figur 5
Udviklingen i eksporten af pillede rejer i mængde og gennemsnitlig eksportpris for pillede rejer. 1981=100
Anm.: Tallene for 2006, 2007, 2008 og 2009 er foreløbige.
Kilde: Grønlands Statistik
Udviklingen i indeksværdierne for den gennemsnitlige kilopris og den eksporterede mængde for henholdsvis skalrejer og pillede rejer er vist i Figur 4 og 5, hvor basisåret er 1981.
For skalrejer har der været et kraftigt prisfald efter 1989, hvor priserne er faldet med ca. 75 pct. Mængderne er steget med 223 pct. siden 1981.
For pillede rejer har der været en mere jævn tendens til prisfald, dog særligt efter 1990. Dette skyldes hovedsageligt Islands udbud af rejer fanget ved Flemish Cap, der blev solgt til så lave priser, at verdensmarkedsprisen på rejer dykkede i 1994. Mængderne er modsat steget med 458 pct. siden 1981.
Internationale sammenligninger
Af Figur 6 fremgår det, at Grønland ligesom de øvrige nordiske lande, er stærkt afhængig af import fra omverdenen. Grønland ligger på linje med Færøerne og har en importkvote på omkring 55 pct. Islands meget høje kvote hænger i høj grad sammen med den højkonjunktur, som landet har oplevet i 2005. Norge har den laveste importkvote, hvilket hænger sammen med adgangen til olie.
Figur 6
Importkvoter for de nordiske lande 2005
Kilder: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik
Figur 7
Betalingsbalancesaldoen i de nordiske lande 2006
Kilde: Grønlands Statistik
Figur 7 viser betalingsbalancesaldoen i en række nordiske lande for 2006. Det kan ses, at alle de viste lande har overskud på betalingsbalancesaldoen på nær Island. Grønland ligger højt i forhold til de andre nordiske lande, hvilket primært er forårsaget af de løbende overførsler. Uden disse – i særdeleshed bloktilskuddet – ville der have været et betydeligt underskud på betalingsbalancen.